hobbyrum

bogreol i hobbyrummet

Så er der en lille guide på, hvordan vores hjørne bogreol, i hobbyrummet, er lavet. 😀

Det du skal bruge:
– En krydsfinderplade (mål: 1220x2440x15 mm) – Pris: 349,95
– 1 pak pladeskruer, der er nedsinkende – Ca. pris: 59,95
– Lange skruer med tilhørende raw-plugs Ca. pris 50,00
– Vinkelbeslag (3 styk) – Ca. pris 63,00

Værktøj du skal bruge:
– Rystepudser med sandpapir
– Rundsav (tip med tilhørende skinne)
– Skruemaskine
– Skruetvingere

Fremgangsmåden:
Læg først pladen fladt ud og mål på pladen, som vist på tegningen nedenunder.

Tegning af krydsfinerplade, med de mål, som vi brugte.

Tegning af krydsfinerplade, med de mål, som vi brugte.

Brug nu rundsaven og sav de følgende firkanter ud, start med den ene side og kæmp dig den anden vej, da det er nemmest at have noget man kan sætte fast med skruetvingerne, mens du skærer. (tip: brug en skinne, da det sikre det bedste lige snit.)

Slib nu alle kanterne med rystepudseren, så man ikke for splinter i fingrene. Det vil du blive rigtig glad for at gøre, før du samler møblet.

Samlingsmanual

Samlingsmanual

Nu skal møblet samles, som vist på tegningen ved siden af.
Møbel skal samles med pladeskruer, da de ikke får krydsfinerpladen til at flække, så let, hverken den ene eller den anden vej…. meeeen bor lige for med et lille træbor, som har en mindre diameter end skruen, inden du skruer skruen igennem samlingerne, så er man helt sikker på pladen ikke flækker.

Nu skal vinkelbeslagene skrues fast på møblet, så det kan komme op og hænge.
De 3 af vinkelbeslagene sættes under plade nummer 15, for at holde “bord-delen” oppe, når det skal monteres på væggen.

“Tip: Nu kan du eventuelt male møblet, oliere det eller give det et brændt look med ukrudtbrænder.”

Mål nu op og bor derefter for og sæt nu raw-plugsene i væggen. Hold derefter møblet oppe og skru det fast i hjørnet på de 2 vægge. (tip: De lange skruer er pænest at montere i plade nummer 12 lige bag ved plade nummer 7, i plade nummer 1 helt øverst og det samme i plade nummer 8 og 9)

Nu er det klar til styling, af hvilken hobby eller udstilling du har.
Nu har du også et hjemmelavet møbel til dit hjem, som siger noget om dig som håndværker og som person. 
Se med hver tirsdag på TV2 og følg vores nybyggereventyr.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

hobbyrum