Badeværelset.

Pasning af grønne planter.

Her kommer der nogle generelle fif og tips til hvordan man passer de grønne planter i hjemmet.

Planteeksempler fra hjemmet i Randers

Planteeksempler fra hjemmet i Randers


Vi har her de sidste par år, virkelig blevet vild med grønne planter. Mere end vi var i forvejen. Nøøøj, hvor kan de bare gøre noget ved hjemmet. Så begyndte det jo også at være helt vild moderne, så der kom også mange blogge og instagramprofiler med planterne som fokus.

 De 4 bedste plantepasnings råd, som der kan gives videre:

1. Hvilke planter er bedst at starte med?
Nogen vil nok sige at kaktussen er den nemmeste plante at passe, det er også rigtig. Hvis du nu er mere til en anden grøn plante, som ikke er en kaktus, så tag og køb en plante med kraftige og tykke blade (f.eks. en sukkulent). Ellers er alle planter i Monstrea familien nemme at passe, da man kan se på planten hvad den mangler.

2. Hvornår skal jeg vande mine planter?
Der er mange der vander sine planter regelmæssigt en gang i ugen. Der er bare ikke det helt rigtige at gøre, da de forskellige planter har forskellige behov for mængde af vand. Den nemmeste måde at vide om din plante mangler vand, er at putte en halv fingers længde ned i jorden og se om der sidder noget jord på fingeren når den kommer op igen. Hvis der gør det og eller hvis fingeren er fugtig, så trænger din plante ikke til vand.
Husk engang imellem mellem vandingerne, at tage potten op i begge hænder og (det lyder måske underlig) ryst den lidt, så fugten/vandresterne kommer rundt omkring, til alle rødderne i potten.
Anskaf en forstøver og spray dine planters blade med vand, de er rigtig glade for det. Det kan man gøre istedet for at bade dem, ellers er de da også glad for et ganske almindelig brusebad. OPS!: Der er nogle planter der dør af vand direkte på bladene, det er dem der ligner, der er støv/meget utydelig grå pels på.

3. Min plante bliver meget større, hvad gør jeg?
Planter skulle jo helst blive større med tiden. Derfor skal de selvfølgelig have mere plads. Omplantning er en meget god til for dine voksende planter, da de skal have mere jord at slå rødder i.
Når du køber en plante, så er det en god ide, at tage den ud af plastikpotten og plant den ned i en lidt større potte, med lidt mere jord rundt i siderne til de kære rødder.
Når du omplanter til større potte, så er det en god ide at trimme rødderne, som om det var hår der skulle have taget lidt af spidserne. – Det gør at man styrker selve plantens voksning. Altså planten skyder større, kraftige og mere livlige skud/blade.

4. Min plante dør, hvad kan jeg gøre?
Hvis du med et uheld har overvandet dine planter, og de vil ikke drikke alt vandet, så er der en måde at rede dem på. Du skal tage hele planten ud af potten og rense dens rødder for alt vand. Hvis det nu er mulig så læg den, så rødderne hænger nedad, så den overdrevne fugtighed i rødderne kan tørre lidt (muligvis over en nat). Nu skal planten plantes om i en ny potte med helt nyt jord og gerne med lidt gødning, minimal med vand og spray til sidst lidt med en forstøver.

5. Omrokering, mht. belysning.
Ryk gerne rund på dine planter, bare engang hver 14. dag, så de forskellige planter for lys fra mange sider. Planterne skal jo også have sollys, ligesom de skal have vand.


Håber disse 5 råd kan hjælpe dig med dine grønne planter derhjemme. Hvis du har spørgsmål til pasning, så skriv gerne til os i kommentarfeltet herunder, eller på vores facebook side. Så vil vi gøre hvad vi kan for at hjælpe. 😀

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Badeværelset.